Slagter Sørensens Mad & Sundheds blog Blogindlæg Derfor smager stempelkaffe bedre

Derfor smager stempelkaffe bedre

Der sidder du med din instant kaffe i hånden. Du tager dit første sip, inden du giver dig til at søge efter noget bedre på nettet. Resultaterne løber nedover skærme. Den bitre papsmag breder sig til alle tungens smagsløg og helt ærligt ville du gerne være foruden. Du trykker på det første interessante link og finder dig selv på en rejse gennem kaffens uendelige verden. Nu er spørgsmålet bare, hvordan du vælger mellem alle resultaterne. Derfor lukker du øjnene og lader fingeren bestemme. Den lander næsten skæbnebestemt på stempelkaffe.

Vælg de bedste bønner du kan finde

Når du begiver dig ud på jagten efter den perfekte kop kaffe, er det vigtigt at vælge gode bønner fra start. Kaffebønner er ikke bare kaffebønner. De er selve nøglen til god kaffe. Lad dig ikke lokke af de billige tilbudskaffer i det lokale supermarked. De er ofte 3 måneder gamle.

Nej, du vil have helt nyristede bønner fra en ægte kaffeleverandør. Der findes et væld af kaffeforhandlere på nettet, som rister bønnerne lige før afsendelse. De er lidt dyrere, men smagsforskellen er dybere, rundere og mere nuanceret.

Få alt smagen med i koppen

Med kaffen i hus har du forhåbentlig også anskaffet dig en stempelkande. Kværn bønnerne i den lidt grovere side af skalaen og smid dem ned i den glasklare stempelkande. Hæld derefter kogende vand i, rør rundt og vent ca. 6-8 minutter, før du presser stemplet ned.

I modsætning til kaffe lavet i kaffefilter- eller maskine bevarer stempelkandens filter alle olierne og fedtet fra bønnerne. Det er lige netop dette, der gør smagen rigere og oplevelsen større. Man kan næsten sammenligne det med et stykke steg, der bliver endnu bedre, hvis du lader fedtkanten sidde under stegning. Så du kan godt glæde dig til en aromatisk kop kaffe.

Du er med i hele processen

Instant kaffe er hurtigt overstået. Det er bare kogende vand over et par skefulde kaffekrystaller. Kaffemaskiner er lige så kedelige. Stempelkaffe tager dig derimod med gennem hele processen.

Du bestemmer selv vandets temperatur, bønnernes kværnegrad og hvor længe kaffen skal stå at hygge sig i vandet. Du kan holde øje, mens de kværnede bønner langsomt falder til bunds. Når du synes, at det har stået længe nok, kan du presse stemplet helt i bund eller vælge at lade være. Men lav kun den kaffe du skal bruge, da resten ellers står og brygger videre.

Følger du denne lille vejledning, er du garanteret den bedste kop kaffe, du længe har smagt.

Related Post