Slagter Sørensens Mad & Sundheds blog Blogindlæg Hvornår har du sidst besøgt din tandlæge?

Hvornår har du sidst besøgt din tandlæge?

Vores tænder er noget af det, vi bør passe allerbedst på. Vi har brug for dem hele livet igennem, og selvom mange desværre afholder sig selv fra rutinetjek hos tandlægen, er det vigtigt for mundens sundhed og ens eget velbefindende, at man får snøvlet sig afsted.

 

Det er aldrig en god idé at vente med at besøge sin tandlæge, til når noget begynder at gøre ondt. For i nogle tilfælde kan skaden allerede være både omfattende og kræve langt mere behandling og flere ressourcer, end man tror.

 

Og så havde det været lidt sjovere og mindre omkostningsfuldt at tage det i opløbet.

Har du begyndende paradentose?

En af de ting, man kan sikre sig imod ved at besøge Tandplejecentret i Sorø med jævne mellemrum, er paradentose.

 

Paradentose er en betændelsestilstand, der starter i tandkødet, men som med tiden kan sprede sig til kæbeknoglen, hvis ikke det bliver behandlet i tide. Går det ubehandlet hen, kan man i værste tilfælde risikerer, at tænderne løsner sig og til sidst falder helt ud.

 

Statistikker viser, at 40% af befolkningen vil rammes af paradentose på et eller andet tidspunkt i livet, og det er særligt personer over 40 år, samt folk med nedsat immunforsvar eller hormonforstyrrelser, der er i øget risiko.

 

Heldigvis er der gode måder både at forebygge og behandle paradentose på.

Hvad tandlægen kan hjælpe med, og hvad du selv bør gøre for at undgå paradentose

Langt hen ad vejen er det muligt at undgå paradentose ved at følge de gængse råd om mundhygiejne og tandpleje. Disse dækker over en grundig tandbørstning minimum to gange om dagen – gerne med en elektrisk tandbørste og en fluorholdig tandpasta.

 

Dertil bør man altid bruge tandtråd og eventuelt også supplere med en mellemrumsbørste, så man kan komme ordentligt ind og fjerne bakterier de steder, tandbørsten har svært ved at nå.

 

De regelmæssige tandeftersyn fungerer også som en forebyggende indsats mod paradentose og andre sygdomme i munden, ligesom det er muligt for tandlægen at opdage begyndende paradentose i tide, før betændelsestilstanden udvikler sig til det smertefulde og uhensigtsmæssige.

 

Har man begyndende paradentose, eller paradentose på forskellige stadier, vil der altid være behov for behandling.

 

Denne består som udgangspunkt af en dybdegående tandrodsrensning de påvirkede steder i munden, hvor plak og tandsten fjernes, samt en rensning af tandkødet og en slibning af tændernes overflade, som gør dem mere afvisende overfor nye bakterier.

 

Har man særlig svær paradentose, kan det være nødvendigt at gentage denne behandling med jævne mellemrum, ligesom det kan være nødvendigt at supplere med antibiotika for at holde betændelsestilstanden nede.

 

Det kan hurtigt blive en omstændig affære, og selvom prognoserne for begyndende paradentose er gode, er det altid bedre at forebygge end behandle.

 

Så hvornår har du sidst besøgt din tandlæge?

Related Posts